Rykketid

hummar hotel 2

Et billede af Mona Lisa spejder over os, mens cikaderne hyler udenfor. Marmorgulvet og den stille brise udefra er med til at holde temperaturen på et niveau, hvor det ikke er ulideligt at sidde inde. Generalprøverne er gået i gang, og det meste af dagen kommer til at ske i Mona Lisas åsyn.

Torsdag morgen tog vi af sted fra Amman mod den lille by, Al Fuheis, nord for Amman, hvor sommerlejren skal foregå. Efter at have fundet fire taxaer – til meget varierende priser – var vi fremme efter en halv times kørsel. På turen gik det op for os, at vi kun havde set en brøkdel af Amman, og vi fik set helt nye dele af byen. Det ”Vestlige” område var mere præget af nye bygninger, amerikanske fastfoodkæder og butikker vi kendte. Noget helt andet, end vi var vant til i Down Town Amman.

Synet der mødte os, da vi nåede frem til hotellet, var også noget andet, end vi havde været vant til. Hotellets udendørsområde er stort og arkitektonisk præget af alverdens dyr – fra søheste til køer. En swimmingpool har vi ikke nogen af, selvom meget af udformningen lægger op til det. Man kunne fristes til at tro, at  Gaudí og Salvador Dalí havde tegnet Kong Neptuns Lalandia – bare uden vand.

aæ hummar hotel 1

Hele torsdagen er gået med generalprøver, så alle facilitatorer har haft mulighed for at gennemgå deres aktiviteter med et mere eller mindre engageret publikum. Det har været en lang dag. Nu håber vi på at være klar, til deltagerne kommer – Mona Lisa kigger trods alt med.

//Søren

Og forberedelsen gik i gang…

guogbog

Efter en dags sightseeing i Amman, gik de sidste forberedelser for vores workshop i gang. Vi mødtes alle sammen friske og veloplagte ude foran vores hotel for at gå i samlet flok hen til Al Balad Theatre, Ammans ældste biograf. Solen strålede allerede varmt ned på os, da vi gik gennem Ammans noget morgentomme gader. Mange af butikkerne var stadig lukkede, og ligeledes var biografen, da vi nåede den. Noget overraskede var vi, eftersom vi havde en aftale med danskerne Henrik og Helene fra Ungdommens Røde Kors. De dukkede dog op kort tid efter. Et smil faldt på deres læber, da de fandt ud af, biografen, som de havde lejet lokaler i, var lukket. Mange jordanere kommer åbenbart tit lidt for sent. Nadia gentog mantraet ”expect the unexpected”, som er det, vi kommer til at arbejde ud fra den kommende uge.

happs

Da en lille venlig mand efter tre kvarter mødte op og låste os ind, kunne vi endelig begynde med forberedelserne. Men inden vi rigtig gik i gang, var vi så heldige at få besøg af Laila fra Jordansk Røde Halvmåne, gender-ekspert. Hun holdt et oplæg om gender set med jordanske øjne. Hun var bestemt ikke ligeså konservativ, som dem vi skal afholde sommercampen for, men en ildsjæl, der inspirerede selv dem på bagerste række.

fer

Vi sagde pænt tak og farvel til Laila for selv at øve vores sessions igennem. Efter en lang og hård dag med Henrik og Helenes kritiske øjne på vores oplæg, var der stadig tid til en aften i det franske kvarter. Det sidste af solen blev nydt, lækre myntelemonader blev drukket, og vi kunne endnu engang vende tilbage til hotellet med en masse nye indtryk og oplevelser i bagagen.

I dag torsdag lægger vi sidste hånd på værket, og fredag begynder vores længe ventede sommercamp.

//Freja Kierstein

Take The Lead’s første dag i Amman

Udsigt fra citadellet

Så er vi endelig ankommet til Amman, og vi er allerede vilde med byen, der er fuld af liv og kaotisk på en charmerende måde. Det største indtryk får man dog af befolkningen, der er så venlige og imødekommende. Vi hilser på den lille dame, som hver dag sidder og sælger cigaretter på et gadehjørne, vi bliver genkendt af manden i kiosken over for vores hostel og bliver generelt mødt med smil og kærlige velkomster.

Vores første aften i Amman spiste vi alle sammen på et hyggeligt, autentisk sted i Downtown, hvor vi fik traditionelle retter med masser af hummus til. Det var en ret stor restaurant, og lige så mange gæster der var, lige så mange vandpiber stod der rundt omkring og imellem bordene.

Efter en god nattesøvn mødtes vi alle til morgenmad, hvor vi afholdte et lille morgenmøde, hvorefter vi havde dagen fri til at opleve byen på egen hånd. Vi så mange ting og fik en masse forskellige indtryk i nogle af byens mange områder. Vi så det gamle romerske amfiteater, der stadigvæk bliver brugt til teater og underholdning. Vi besøgte også den gamle arabiske borg, citadellet, der ligger på den højeste bakke i Amman, hvorfra man har den smukkeste udsigt ud over byen. Der rendte små drenge rundt og legede med drager, og vi følte nærmest, at vi var kastet ind i ’Drageløberen’. Nogle af os besøgte en international privat pigeskole, hvilket var meget interessant at se. Vi shoppede i genbrugsforretninger og små butikker.

Efter en lang, god og varm dag spiste vi god mad på en tagterrasse, hvor der også var en fantastisk udsigt over Amman. På vejen hjem fra restauranten kom vi tilfældigt forbi et enormt frugtmarked, hvor vi købte lækre frugter og fik nogle hyggelige snakke med mændene i de små boder, der efterhånden var ved at lukke ned, da klokken var elleve.

Efter en dag som vores første dag i Amman, kan man kun glæde sig til de kommende, hvor vi skal lave noget forberedelse til sommercampen, der går i gang på fredag.

//Karen Louise Mørk

Mødre behøver ingen bekymring

ImageAlexander Skalberg aka. Al the Good Pal er ikke nervøs for turen.

Mødrene har selvfølgelig ikke grund til at blive nervøse, for os der rejser ned til Jordan. Kriminaliteten er lav og der bliver passet godt på rejsende, ifølge udenrigsministeriet.

Af Klaus Færch Gjerulff

Take The Lead holdet er blevet undervist i ”do’s and dont’s”. Vi får endda et lynkursus i arabisk. Hver dag planlægger vi turen og tester aktiviteterne igennem, hvorefter vi analyserer hvad der kunne gå galt. Måske lidt som USA’s ”navy seals” bare med civile formål.

”Jeg er ikke nervøs, men jeg er spændt på at opleve en anden kultur,” siger Alexander Skalberg fra Take The Lead.

Alexander står for de hyggelige aftenaktiviteter i Jordan, der bl.a. består af quiz, gæt og grimasser og en kulturaften.

”Familien er glad på mine vegne. Min mor er lidt nervøs for, at jeg tager ned så tæt på et krigshærget område, men hun er også nervøs, når jeg tager til Nørrebro”, fortæller Alexander med et grin.

Alexander har om nogen erfaring i at rejse uden for Danmarks grænser. Da han var 11 rejste han i Rio de Janeiro og oplevede faren i at være vestlig.

”Jeg oplevede i Rio de Janeiro at mine brasilianske værter bad mig om at dukke mig, da vi kørte gennem et slumkvarter, fordi folk ville kidnappe mig, hvis de så mig”, fortæller Alexander.

Der er dog ingen sammenligning mellem Brasilien dengang og Jordan nu. Ifølge tal fra Verdensbankens statistikker i 2008, havde Jordan en fattigdomsprocent på 13,3 %, hvor Brasilien havde en fattigdomsprocent på næsten 35 %, dengang Alexander rejste dertil.

Vallekillinger på vej til Jordan

Photo 17-05-13 10.00.28

”Vi skal lave den fedeste sommercamp, der gør deltagerne i stand til at engagere sig selv og andre i samfundet,” sådan lyder visionen fra Vallekilde Højskoles Take The Lead hold. 

Om en uge rejser Vallekildes første Take The Lead hold til Jordan, hvor de skal afholde en sommercamp for unge  frivillige fra Jordan, Syrien og Palæstina i samarbejde med Ungdommens Røde Kors. Det overordnede tema på campen er gender, og det vil blive belyst gennem en masse forskellige aktiviteter, der alle er udarbejdet af eleverne på Take The Lead.

På Take The Lead er der blevet lagt meget vægt på, at eleverne på det mere personlige plan er klar til at skulle stå for et sådant projekt. Det kræver, at man lærer både sine egne og hinandens grænser at kende, når man i samarbejde skal stå for så stort et projekt.

”Det har været helt vildt fedt at lære hvordan man samarbejder på en måde, hvor alle bliver hørt og alle udvikler sig sammen,” siger Amalie Gaard, som er en del af Take The Lead holdet.

På Take The Lead har eleverne i de sidste måneder arbejdet meget målrettet på, hvad der skal ske på den fem dage lange sommercamp i Jordan, og hvordan det skal foregå. De forskellige aktiviteter er blevet afprøvet flere gange, for at sikre at det hele fungerer, og finde de mulige udfordringer på forhånd.

Eleverne har inddelt sig på forskellige områder, hvor nogle står for selve faciliteringen, andre står for morgen- og aftenarrangementer, og nogle sørger for dokumentation af turen. Der bliver  lagt meget fokus på, at alle har et ansvar og hjælper hinanden.

”Det er spændende at lære, hvordan et projekt udvikler sig fra ide til noget helt konkret. Vi har arbejdet hårdt, men det er fedt at vi snart skal af sted og føre det ud i livet, for det er blevet rigtig fedt,” fortæller Anne-Sofie Irene Østergaard der skal stå for faciliteringen på campen.

Det er uden tvivl et spændt hold, der lige så stille er ved at pakke taskerne, men fælles for alle er, at de glæder sig.

_MG_7011 2

//Karen