Fra banko til bryllup

Image

Med et stålfast greb om armen bliver jeg af en lavstammet halvfed mand gelejdet op ad trappen og ind igennem porten til et overflødighedshorn af fest og farver. ”Come, come. Your welcome!” skriger han ind i mit venstre øre, mens drengene hurtigt ser deres snit til at følge trop. Bassen og trommerne eksploderer ind i vores øregange, og målrettet skærer vi os igennem folkemængden ind til midten af dansegulvet. Tidligere mislykkede forsøg på at crashe festen er på et øjeblik glemt, idet vi bliver ét med menneskehavet og den arabiske populærmusik.

Lugten af svedige mænd og kvinder er altgennemtrængende, idet gæsterne klappende stimler sammen som pingviner på Antarktis, med os placeret umiddelbart i epicentret. ”Jalla jalla!” råbes der. Denne eksplosion af neon-farvede blinklys og glædesudråb befinder sig milevidt fra de stereotyper om Mullaer og Mujahadiner, der ofte pryder flimmerskærmen, når udenrigssektionen sætter fokus på Mellemøsten.  

Selv om jeg på ingen måde er beruset, føler jeg mig euforisk. Høj – som var jeg på et bevidsthedsudvidende trip. Kvinderne omkring bryder ud i traditionelle glædesskrig. En ældre herre med overskæg hiver først fat i mig og derefter Alexander, da han er mere end almindeligt opsat på, at vi skal svinge hans kone rundt.  Selv om brudeparret også er placeret på dansegulvet, er der ingen tvivl om, at de fire hvide drenge er kalasets midtpunkt.Image

En stodder med gedeskindstromme under armen sender hårde stød ud i rummet og ind i de nærmeste kroppe. Vi hopper rundt på stedet, mens vi i takt med et større slæng af unge mænd vifter vores hænder i vejret. Svedperler pibler frem i ansigtet, og de øverste skjorteknapper bliver knappet op. Pelle hiver fat i min venstre skulder, da vi bliver ét med en kæde af mennesker, der dannes om et dansende ægtepar. Når vores blikke mødes på tværs af gulvet, flækkes vores ansigter af brede grin.

De tyve til tredive smøger, der er blevet inhaleret det sidste døgn, melder deres eftervirkninger, og jeg gisper efter vejret. Åndenødsramte og med sveden haglende fra vores kroppe, holdes der hyrdetime på toilettet.Image

”This is a private party!” forklarer en af hotellets forholdsvis bitre ansatte. Han bliver hurtigt spist af med en løgn om en opdigtet invitation fra gommens far, og i næste øjeblik bliver der serveret bryllupskage. Claus, som den gentleman han nu engang er, ender med at fortære de sidste rester, før vi igen kaster os ind på dansegulvet. 

//Frederik

Advertisements