Fra banko til bryllup

Image

Med et stålfast greb om armen bliver jeg af en lavstammet halvfed mand gelejdet op ad trappen og ind igennem porten til et overflødighedshorn af fest og farver. ”Come, come. Your welcome!” skriger han ind i mit venstre øre, mens drengene hurtigt ser deres snit til at følge trop. Bassen og trommerne eksploderer ind i vores øregange, og målrettet skærer vi os igennem folkemængden ind til midten af dansegulvet. Tidligere mislykkede forsøg på at crashe festen er på et øjeblik glemt, idet vi bliver ét med menneskehavet og den arabiske populærmusik.

Lugten af svedige mænd og kvinder er altgennemtrængende, idet gæsterne klappende stimler sammen som pingviner på Antarktis, med os placeret umiddelbart i epicentret. ”Jalla jalla!” råbes der. Denne eksplosion af neon-farvede blinklys og glædesudråb befinder sig milevidt fra de stereotyper om Mullaer og Mujahadiner, der ofte pryder flimmerskærmen, når udenrigssektionen sætter fokus på Mellemøsten.  

Selv om jeg på ingen måde er beruset, føler jeg mig euforisk. Høj – som var jeg på et bevidsthedsudvidende trip. Kvinderne omkring bryder ud i traditionelle glædesskrig. En ældre herre med overskæg hiver først fat i mig og derefter Alexander, da han er mere end almindeligt opsat på, at vi skal svinge hans kone rundt.  Selv om brudeparret også er placeret på dansegulvet, er der ingen tvivl om, at de fire hvide drenge er kalasets midtpunkt.Image

En stodder med gedeskindstromme under armen sender hårde stød ud i rummet og ind i de nærmeste kroppe. Vi hopper rundt på stedet, mens vi i takt med et større slæng af unge mænd vifter vores hænder i vejret. Svedperler pibler frem i ansigtet, og de øverste skjorteknapper bliver knappet op. Pelle hiver fat i min venstre skulder, da vi bliver ét med en kæde af mennesker, der dannes om et dansende ægtepar. Når vores blikke mødes på tværs af gulvet, flækkes vores ansigter af brede grin.

De tyve til tredive smøger, der er blevet inhaleret det sidste døgn, melder deres eftervirkninger, og jeg gisper efter vejret. Åndenødsramte og med sveden haglende fra vores kroppe, holdes der hyrdetime på toilettet.Image

”This is a private party!” forklarer en af hotellets forholdsvis bitre ansatte. Han bliver hurtigt spist af med en løgn om en opdigtet invitation fra gommens far, og i næste øjeblik bliver der serveret bryllupskage. Claus, som den gentleman han nu engang er, ender med at fortære de sidste rester, før vi igen kaster os ind på dansegulvet. 

//Frederik

Rykketid

hummar hotel 2

Et billede af Mona Lisa spejder over os, mens cikaderne hyler udenfor. Marmorgulvet og den stille brise udefra er med til at holde temperaturen på et niveau, hvor det ikke er ulideligt at sidde inde. Generalprøverne er gået i gang, og det meste af dagen kommer til at ske i Mona Lisas åsyn.

Torsdag morgen tog vi af sted fra Amman mod den lille by, Al Fuheis, nord for Amman, hvor sommerlejren skal foregå. Efter at have fundet fire taxaer – til meget varierende priser – var vi fremme efter en halv times kørsel. På turen gik det op for os, at vi kun havde set en brøkdel af Amman, og vi fik set helt nye dele af byen. Det ”Vestlige” område var mere præget af nye bygninger, amerikanske fastfoodkæder og butikker vi kendte. Noget helt andet, end vi var vant til i Down Town Amman.

Synet der mødte os, da vi nåede frem til hotellet, var også noget andet, end vi havde været vant til. Hotellets udendørsområde er stort og arkitektonisk præget af alverdens dyr – fra søheste til køer. En swimmingpool har vi ikke nogen af, selvom meget af udformningen lægger op til det. Man kunne fristes til at tro, at  Gaudí og Salvador Dalí havde tegnet Kong Neptuns Lalandia – bare uden vand.

aæ hummar hotel 1

Hele torsdagen er gået med generalprøver, så alle facilitatorer har haft mulighed for at gennemgå deres aktiviteter med et mere eller mindre engageret publikum. Det har været en lang dag. Nu håber vi på at være klar, til deltagerne kommer – Mona Lisa kigger trods alt med.

//Søren

Take The Lead’s første dag i Amman

Udsigt fra citadellet

Så er vi endelig ankommet til Amman, og vi er allerede vilde med byen, der er fuld af liv og kaotisk på en charmerende måde. Det største indtryk får man dog af befolkningen, der er så venlige og imødekommende. Vi hilser på den lille dame, som hver dag sidder og sælger cigaretter på et gadehjørne, vi bliver genkendt af manden i kiosken over for vores hostel og bliver generelt mødt med smil og kærlige velkomster.

Vores første aften i Amman spiste vi alle sammen på et hyggeligt, autentisk sted i Downtown, hvor vi fik traditionelle retter med masser af hummus til. Det var en ret stor restaurant, og lige så mange gæster der var, lige så mange vandpiber stod der rundt omkring og imellem bordene.

Efter en god nattesøvn mødtes vi alle til morgenmad, hvor vi afholdte et lille morgenmøde, hvorefter vi havde dagen fri til at opleve byen på egen hånd. Vi så mange ting og fik en masse forskellige indtryk i nogle af byens mange områder. Vi så det gamle romerske amfiteater, der stadigvæk bliver brugt til teater og underholdning. Vi besøgte også den gamle arabiske borg, citadellet, der ligger på den højeste bakke i Amman, hvorfra man har den smukkeste udsigt ud over byen. Der rendte små drenge rundt og legede med drager, og vi følte nærmest, at vi var kastet ind i ’Drageløberen’. Nogle af os besøgte en international privat pigeskole, hvilket var meget interessant at se. Vi shoppede i genbrugsforretninger og små butikker.

Efter en lang, god og varm dag spiste vi god mad på en tagterrasse, hvor der også var en fantastisk udsigt over Amman. På vejen hjem fra restauranten kom vi tilfældigt forbi et enormt frugtmarked, hvor vi købte lækre frugter og fik nogle hyggelige snakke med mændene i de små boder, der efterhånden var ved at lukke ned, da klokken var elleve.

Efter en dag som vores første dag i Amman, kan man kun glæde sig til de kommende, hvor vi skal lave noget forberedelse til sommercampen, der går i gang på fredag.

//Karen Louise Mørk